/Aktiviteter.jpg

 

Kulsiverfestival

En gang om året - den 2. weekend i juni måned - afholder vi Kulsvierfestival over en hel weekend. Her har vi naturligvis gang i den store trækulsmile, i den lille trætjæremile og i stenovnen, hvor vi bager rigtigt godt brød. Kulsvierfestivalen afholdes på den smukke naturlejrplads ved Møllegårdens Dyretilbehør på Eskilstrupvej 27, 4683 Rønnede.
Mange kunsthåndværkere deltager i festivalen. Man vil kunne se, hvordan de laver deres produkter som bl.a. smykker, værktøj, pileflet, knive, uld og meget, meget mere.
Man kan også se, hvordan honningen slynges
Vi har besøg af Dalby Husflidsskole, som viser, hvor mange ting, de kan fremstille.
Vi lægger stor vægt på at det er kvalitet der præsenteres, og at de varer der laves og sælges, bliver fremstillet efter gamle originale „opskrifter“.


Både lørdag og søndag er der underholdning - folkemusik og visesang - og selvfølgelig kan man købe vores berømte kulsvierpandekager med og uden flæsk og tyttebær. Pølser, fadøl, sodavand, kaffe og kage kan man også købe.
Musikprogrammet støttes af Faxe Kommune, Center for kultur:

Andre aktiviteter

Læs om laugets aktiviteter i og omkring vores kulsvierplads under fanen: om lauget
Når vores kulsviervenner i Maarum og Aggerbo skal brænde deres årlige kulmile, besøger nogle af kulsvierne dem.  
Vi har deltager i Roskilde ved Vikingeskibsmuseets arrangement i august måned. Her brænder vi mile af i samarbejde med elever fra Skovskolen. 
Vi er på "Bondens Marked" i Gisselfeld om efteråret, hvor vi bl.a. brænder en lille mile og laver vores skønne kulsvierpandekager
I årets løb bliver vi inviteret til at deltage ved andre arragementer. Alt efter hvor mange, der har tid og lyst til at deltage, siger vi ja. Det går ofte ud på at lave vores kulsvierpandekager og at fortælle om os selv
 
/Hofors.jpg