Eskilstrup Kulsvierlaug

Sidste nyt

/06.jpg

2022
Juni
Vil du se træmilen blive åbnet eller hjælpe til, så kom lørdag d.25-6 kl. 8.30. Medbring gammelt tøj. Som tak for hjælpen får du en sæk med 5 kg af vores trækul - gratis

Så er endnu en vellykket kulsvierfestival overstået. Vejret var godt, vi havde masser af publikum, udstillere og sponsorer - tak for det
I år startede vi milen op om torsdagen og via facebook blev I inviteret til at komme. Der kom nogle stykker, og det var vi glade for. Årsagen var at undgå den megen opstartsrøg på pladsen om ørsagen. Det lykkedes
Som noget nyt tænder vi allerede for træmilen torsdag d. 9.juni om eftermiddagen. I er meget velkomne til at komme og se
 
Som I nok har set, har vi fået "smukseret" vores hjemmeside. Vi er utroligt glade for den.
Vi er i fuld gang med at gøre klar til vores festival, og vi glæder os til at se jer - denne gang helt uden restriktioner.
Det er den 11. og 12. juni.
 
2021
Så er vores festival 2021 vel overstået
Det var dejligt at se jer, vores udstillere og musikken med de restriktioner, der nu var
Det var for os noget af et puslespil, at få det hele til at gå op i en højere enhed, men det lykkedesSmil
Vi siger også tak til Faxe Kommune for tilskud, til vores sponsorer og alle de frivillige
Den store mile er åbnet, så nu skal vi have kullene i sække
Vi glæder os til at se jer alle til næste år - forhåbentligt under normale vilkår
Vi ses d. 11. og 12. juni 2022 
Så er der kulsvierfestival 12. og 13. juni
Kulsvierne i Eskilstrup afholder i år festival i forhold til gældende corona restriktioner
Der vil være håndværkerboder, hvor de sælger deres produkter
Kulsvierne sælger de velkendte kulsvierpandekager, is, kaffe og kage og sodavand og øl
Vi bager brød i vores stenovn
 Underholdning med bl.a. folkemusik, sang og folkedans. Det vil foregå i et indhegnet område, hvor der max må være 100 personer
Vi har afbrænding af både træmile og tjæremile
Krav for adgang til festivalen er enten et corona pas eller en max 72 timer gammel test
Musikaktiviteten støttes af Faxe Kommune, Center for Kultur 
Så du os på TV Øst i påsken? Hvis ikke, kan du gå ind på deres hjemmeside:
TV Øst - TV - arkiv - vælg dato 1-4 og kl. 19.30. Her kan du blandt indslagene vælge "gammelt håndværk holdes i hævd".
2020
November og December
 I december kom der nye restriktioner og det har medført, at vi p.t. ikke er på pladsen. Det er svært at begrænse fremmødet til kun 5 personer
Når der sker ændringer, vender vi tilbage
 Siden oktober har vi onsdage arbejdet videre med vagthytten. Vi møder i disse coronatider max 10 personer ind på pladsen. Som regel er vi 8  kulsviere, så har du lyst til at komme at se, kan det lade sig gøre. Vagthytten har fået tag og sider på. Nu er vi i gang med at lægge gulv på - se billeder.
I ønskes alle en rigtig god jul og et godt nytår.
Vi håber, der er mange, der vil blive vaccineret i 2021, og at vi kommer godt igennem corona.
Følg anvisninger, og pas godt på jer selv
Oktober 
I weekenden med udgangen af uge 42 havde vi i kulsvierlauget endnu en hyggeweekend. 
Vi gentog succesen med tjærebrænding i en omvendt olietønde, hvor vi i Tjæredalen opvarmede olietønden med masser af brænde og derved fik "kogt" tjæren ud af træet. En effektiv måde til tjærefremstilling, med et resultat på ca. 15 liter tjære. Så nu er der tjære til efterbehandling af nye såvel som gamle skure og hytter.
Lørdagen bød også på viderebygning af vagtstuen. Det lykkedes at få færdiggjort de 2 tagflader mod øst og vest. 
Morgenmad og frokost stod på et stort antal hjemmelavede specialiteter, godt suppleret med indkøbte nødvendigheder. 
Der blev hygget i krogene hvor der stadig var lidt sol og læ. Historiefortællingerne var mange, og blev bedre og bedre som dagen skred frem 
Som noget nyt i kulsvierlauget bestod aftensmaden af hjemmelavede pizzaer, bagt i den middelalderinspirerede bageovn på kulsvierpladsen.  Alle fik stillet sulten, på trods af den "lette" menu.
Om søndagen blev der pakket ned, og lauget er nu klar til at fortsætte de ugentlige aktiviteter.
Juli
Den 6. juli fik vi den triste besked, at Margit var død
Hun har været kulsvier i mange år. Margit har været webmaster for vores hjemmeside og kasserer. Endvidere har hun og Christian været rundt og finde sponsorer til vores festival - et stort arbejde.
Vi vil tænke på hende som den engagerede kulsvier, hun var
Juni
Trods corona har vi ikke ligget på den lade side. Vi har været i gang med forskellige projekter. Vi har bl.a. tjæret bjælkehytten, aktivitetshuset og andre bygninger, flyttes vores flagstang til en mere central placering på pladsen.
Vi er i gang med at bygge en vagthytte og skur til brænde. Vi har max været 10 kulsviere på disse dage og arbejdet 2 og 2 sammen
Weekenden for den planlagte festival holdt vi en hyggeweekend for kulsviere, støtteforeningen og de frivillige - alle med påhæng. Vi havde også inviteret et lille antal spillemænd fra De Dysted spillemænd - dog kun så mange, at vi max ville blive 50 personer.
Vi havde en hyggelig weekend, hvor vi brændte en lille kulmile og tjæremile af. Vi prøvede 2 andre afbrændingsmetoder på tjæremilen end den sædvanlige for at se, hvor stort udbytte, vi fik fra dem. Brændet til tjæremilen var danske fyrretræsrødder fra Asserbo plantage. Derudover bagte vi brød og lavede mad i vores middeladerinspirerede bageovn. 
Se billeder herfra under billeder: 2020hyggeweekend
 April
Der bliver desværre ingen festival i år. Vi ved endnu ikke, hvornår der bliver åbnet op for arrangementer. Uanset hvad, så har vi har vurderet, at risikoen for smitte bliver for stor med så mange mennesker på pladsen, og det vil vi ikke risikere.
Så kom til næste år til vores festival 12.-13. juni
Vi håber, at vores frivillige, håndværkere og musikere vil komme i 2021
Festivalen er intet uden jer
Hav det godt, og pas på jer selv 
Vi byder velkommen til 3 nye medlemmer nemlig Carsten, Eckhard og Kristian
2019
November
Har du lyst til at være kulsvier, så kom på pladsen onsdag d. 6.november og oplev, hvordan sådan en dag kan forløbe. Tag evt. grillmad med. Vi e der fra kl. 17.00
September
Den 21. september var kulsvierne på tur. Vi var på Mosede fort, hvor der var udstilling fra 1.verdenskrig. Meget spændende. Herefter kørte vi til København, hvor vi fik frokost på "Fy og Bi", som ligger ikke langt fra Nordisk Film. Her skulle vi på en guidet tur i Olsenbanden udstillingen. Vi fik noget historie om Olsenbandenfilmenes tilblivelse. Bagefter så vi nogle af kulisserne bla. stuen hos Kjeld og Yvonne
På vej hjem havde vi en kaffepause, og efter hjemkomst på Kulsvierpladsen spiste vi medbragt aftensmad
 August
Den 1. september deltager vi ved foreningernes dag i Haslev. Kom og mød os og smag vores gode kulsvierpandekager. Har du lyst til at høre mere om os, fortæller vi gerne
Vi vandt 1.præmien for vores stand på foreningernes dag
En spændende dag
 Juni
Tak til alle, som kom til festivalen - og tak til håndværkerne og Faxe Kommune.
Vi er utrolig glade for, at I kommer.
Kullene er kommet i sække
Efter en velfortjent sommerferie mødes vi atter på kulsvierpladsen om onsdagen. Så kom, hvis du har lyst
Vi har lagt billeder fra festivalen ind i vores galleri
 MAJ
Hen over vinteren og til nu har vi arbejdet videre med aktivitetshuset. Vi har lagt gulv, og huset er nu helt færdigt. Vi synes, det er flot, men kom og se det
Nogle af os har også lavet vores egne knive og skæfter. Hans K. har vejledt og hjulpet os
Vi har haft besøg af Rollospejdernes Seniorklan. Vi fortalte dem om vores aktiviteter og de blev rundt på pladsen. En rigtig god aften
Der er nu lavet et toilet og pissoir på pladsen
Nogle kulsviere har sammen med nordsjællandske kulsviere i Gl. Estrup ved Randers. De udøvede kulsvidningskunst til glæde for de besøgende 
Vi har været i Karise til XL`s forårsmesse. Vi gav smagsprøver på vores kulsvierpandekager 
Den 8. maj var vi på Krudtværket i Frederiksværk. Vi blev guidet rundt af Frank, som var utrolig god til at fortælle. En rigtig god dag
Lige nu er vi i gang med at lægge gulv nede ved musikken, så at vores folkedansere får et plant gulv at danse på.
Billeder herfra kan du finde under 2019diverse 
 Du kan se billeder herfra i vores billedegalleri 
 
 Du kan også følge os på Facebook:
Eskilstrup Kulsvierlaug
Eskilstrupvej 27, Kongsted
4683 Rønnede
/logolille.jpg